Stoicisme introduktion

Stoisk oprindelse

Stoicismen blev grundlagt af Zeno (333-261 f.Kr.) af Citium i år 300 f.Kr. Zeno blev først interesseret i filosofi, da han efter et skibbrud ankom til Athen.

Zeno benyttede sig af Athens store rigdom på filosofi og det var her han mødte Crates, som var en kynisk filosof. Zeno blev Crates elev og det kan også ses i den stoiske filosofi, som har mange kyniske elementer i sig. Kynismen var slet ikke interesseret i teori, men kun i praksissen om at leve det filosofiske liv, som for dem, kort sagt, var en forkastelse af alle sociale normer. Zeno var dog også interesseret i den filosofiske teori, så han løsrev sig fra Crates og studerede den filosofiske teori i Athens Akademi og denne blanding blev til stoicisme. Dem der blev undervist af Zeno startede med logikken, derefter fysikken og til slut med etikken.

Navnet stoicisme kommer af ’Stoa Poikile’ som betyder ’den brogede søjlegang’, dette var stedet Zeno underviste åbent i antikkens Athen.[1] Andre kendte stoikere er Marcus Aurelius, Seneca og Epiktet.

Stoicismen er en moralpraksis gennem livet, som lærer en at leve det ’gode liv’. ’Det gode liv’ skal her forstås som et liv fri fra bekymringer, passioner, lyster, ambitioner, fristelser og unødvendige behov. Ved at føre dette liv opnår man glæde og et visdomsfuldt liv. Stoikerne mener at man ikke er født vis, men det er en ting man skal lære i livet og opnåelsen af dette sker gennem praktiseringen af de åndelige øvelser, som er med til at transformere hele ens væsen.

Filosofien i den hellenistiske periode var en bestemt livsvej, man førte via praktiseringen af dyder og ikke så meget teoretisk viden om etik, morale, metafysik osv. som det ses i de moderne universiteter. De hellenistiske skoler (epikuræisme og stoicisme) var skoler man opsøgte for at få viden om ’hvordan’ man førte et godt liv og ikke som i dag, hvor filosofi mere er en viden om ’hvad’ er det ’gode liv’ og abstrakte teorier der skal forstås, men ikke udleves.

Filosofien i antikken var mere øvelser end teori, der har til mål i at udvikle og forbedre hele mennesket, det var en livskunst (techne). ”In their view, philosophy did not consist in teaching and abstract idea – much less in the exegesis of text – but rather in the art of living”[2].

Filosofien for de antikke grækere var medicin for sjælen[3] og heri kan forståelsen af at deres øvelser blev kaldt åndelige, da det er en transformation af hele ens væsen, synspunkter og livsstil. Den stoiske filosofi var en terapi for sjælen, at udrense sjælen for overflødige følelser, overdreven grådighed og angst. Den søgte mod en ny transformation af hele sjælen, en ny realitet; der ikke frygter det den ikke kan kontroller og her især døden.

 

De åndelige stoiske øvelser

Stoikerne mente at man altid skulle koncentrere sig på nuet, da dette var det eneste som man har kontrol over; fremtiden og fortiden er uden for ens kontrol og efter logikken burde man ikke have nogen bekymringer. Opmærksomheden på nuet (prosoche), gør der muligt for stoikeren at praktisere de dyder som nuet fremfører, f.eks. praktiseringen af dyden mådeholdenhed, hvis man er til en fest hvor der er meget alkohol og har man fokus på nuet ved man hvilken dyd der skal anvendes i den givne situation, man bliver med andre ord agtsom på den givne situation(så drikker man sig ikke fuld, men er beskeden). Her via dyden og ens opmærksomhed på nuets givne situation, leder man sig selv til at træffe det fornuftige og moralske valg.

Stoikerne mente at nogle af grundene til at mennesket bliver ulykkelige er vores håndtering af uheldige begivenheder. Hvis et barn f.eks. dør vil mange forældre være i gråd og have skyldfølelse i flere år, gå til psykolog og måske endda for medicinering, så de kan håndtere tabet af deres barn. Dette vil stoikerne mene er fordi, de ikke var forberedt på tabet af deres barn. Følelsen af dette tab kunne dog minimeres ved hjælp af ’øvelsen af hukommelsen’ (mneme) og meditation (melete); man skal øve sig i at huske at livet har uheldige konsekvenser og dette er udenfor ens kontrol og dermed ikke ens skyld, hvis der sker en uheldig begivenhed. ”The exercise of meditation allows us to be ready when an unexpected – and perhaps dramatic – circumstances appear”[4] man skal derfor meditere over uheldige begivenheder; her menes der man skal forestille sig at man f.eks. mister sit barn, bliver fattig osv. og ved denne konfrontation bliver man mere forberedt på disse begivenheder, hvis de skulle ske ”picturing misfortunes in advance so as to be prepared to bear them”[5]. Man ved dermed hvad man skal gøre hvis situationen opstår; hvilke dyder der skal tages i brug og hvilken logik man skal anvende for at overkomme den mulige uheldige situation. Logikken man her anvender, er maksimer (epilogismoi) som skal overbevise en til at være indifferent overfor følelser som frygt, vrede og smerte, som kan forekomme hvis der sker en uheldig situation. Her skal det dog siges at de antikke grækere og romere boede i en tid hvor man troede på Fortuna, dvs. skæbnens gudinde og man havde en fatalistisk tro på det der skete, var forudbestemt og dermed skulle man være indifferent, hvis man var logisk tænkende, overfor fremtidens og fortidens episoder.

Selvbeherskelsen (enkrateia) var en stor værdsættelse indenfor de hellenistiske skoler og grækerne så op til dydige personer som var selvbeherskende[6]. Selvbeherskelsen lå heri at træffe rationelle valg selvom der måske var en stor fristelse tilstede. Her giver Michel Foucault et eksempel på den unge græker Cato der kun havde en kone igennem hans liv og af denne selvbeherskelse blev han beundret[7]. Selvbeherskelsen her er en metode til at frasige sig livets passioner på og dermed lede sig væk fra passionerne, så man ikke blev dens slave. Man kan nemt blive opslugt i jagten på penge, kvinder og materiale goder og hvis man ikke lære at beherske disse passioner bliver man selv slaven af dem[8]. Selvbeherskelsen af begæret, mente Foucault, var en praksis (askesis) der blev værdsat i det antikke Grækenland. Denne praksis var ikke strenge bud man skulle følge, men et etisk arbejde man pålagte sig selv for at blive en moralsk person[9]. Praksissen var altså ikke pålagt en, men det var ens frie valg der afgjorde om man ville perfektionere sin selvbeherskelse, hvor det i den kristne tro var en relativ tvunget kodeks, man skulle følge for at blive en dydig person. I Foucault tekst handler selvbeherskelsen i konteksten med seksualiteten i det antikke Grækenland, men her var praksissen en måde at kontrollere sit begær på og på den måde være herre over sig selv og ikke ens lidenskaber.

De åndelige øvelsers formål for stoikeren var at bekæmpe disse passioner og livets konforme liv, som stoikerne selv mente var en refleksion af livets passioner. Det er kun vores selvstændighed og frihed der kan gøre os lykkelige og denne lykke kan ikke komme udefra, men afhænger kun af os selv[10]. Ambitionerne man har i livet efter det stoiske syn vil føre til mange unødvendige bekymringer, man lige så godt kan undgå ved hjælp af åndelige øvelser og stoikerne så ned på samfundets idealer: Rigdom, ærefulde poster, og luksuriøse nydelser ville kun føre til at man blev en slave til disse idealer og dermed levede man ikke et frit liv.

Ledelse af selvet set fra stoicismen synspunkt afhænger kun af os selv alene og der er ikke brug for andre aktører til at sige hvordan man skal ledes. Man skal være indifferent over indifferente ting, være forberedt på fremtidens episoder, være fri for passioner gennem selvbeherskelse og dermed bevare sin indre stoiske ro, hvilket for stoikerne betød at man levede et lykkeligt liv. Stoikerne mente man skulle agere som en skulptør der tog de overflødige genstande væk fra en sten og til sidst når stenen var rettet, til stod der en færdig skulptur; dette metafor kan sammenlignes med stoikerens opgave på sig selv, ved at fjerne alle de overflødige ting(bekymringer, passioner, lidenskaber, frygt osv.) fra menneskets sjæl kommer den oprigtige person frem[11].

Denne skulptur-metode er en selv-ransagelse af selvet, stoikeren er i en evig proces i at forme sig selv og stoikeren vil altid være kritisk overfor de dogmer stoikeren måtte møde. Den stoiske spiral dannelses proces er forskellig fra den borgerlige lineære proces. Ved den borgerlige lineære proces får man sin dannelse systematisk, man går i folkeskole, gymnasium og til sidst universitetet, hvor man får en titel f.eks. cand.merc. fil på ens uddannelse. Under den borgerlige dannelsesproces er man heller ikke kritisk for den dannelse eller viden man får tildelt, da dette ville gå imod dogmerne og konsekvenserne ville nok være man ikke fik sin titel.

 

Meditationerne – den indre dialoge

Den stoiske filosof-kejser Marcus Aurelius[12] skrev en hel bog kaldet ’Meditationer’ om konsultation og påmindelse på de dyder og den levemåde han godt ville transformere sig til. Bogen var en nedskrivning af hans indre dialoger med sig selv. Bogens dialoger skal minde ham om hvordan han skal leve sit liv og en ransagelse af ham selv og hans fejl, han skal bearbejde. En tydelig påmindelse om hans ransagelse ses i meditationen her: ”Dig inside yourself. Inside there is a spring of goodness ready to gush at any moment, if you keep digging”[13]. Dialogernes formål var at frembringe en bestemt adfærd i stoikerne[14], der kunne overbevise dem om sandhederne i livet og en teknik til at lære dem selv at kende. Dialogerne var en læringsproces om at finde ud af hvem man essentielt var og ikke var herigennem lærte man ens styrker og svagheder man kunne forbedre. En person som kender sine svagheder og styrker har lettere ved at lede sig selv hen til de optimale mål på den mest effektive måde, i samarbejde med sig selv eller andre.

 

Stoisk dannelsesproces

Den stoiske dannelsesproces er her en uendelig spiral der er skeptisk overfor de informationer den tager imod og bruge kun det der frembringer det rationelle individ. Det er den uendelige søgen mod visdom og grundet denne uendelighed, bliver stoikeren ved med at anvende de åndelige øvelser[15]. Der er elementer stoikerne ikke er kritisk overfor og det er selve de åndelige øvelser, som man kan læse sig frem til. Dyderne sætter de heller ikke kritik på, da forskellige kulturer har forskellige dyder. Dyder er ikke universelle og hvad andre ser som godt; ser andre måske som dårligt.

Man tænker dog var stoikerne følelsesløse? Hensigten med øvelserne var jo at være indifferent og fri fra de passioner mennesket nu måtte have og dermed ikke blive påvirket på nogen måde ved ydre katastrofer, ulykker osv. Man tænker at stoikerne var kolde afstumpede mennesker, der ikke kunne se hvilken ulykke de ydrer omstændigheder kunne have. Dog hvis man undersøgere nærmere ledede de jo ’selvet’ væk fra påvirkningen af negative følelser og heri bevarede de deres indre stoiske ro, som bragte dem glæde i livet. Stoikerne mente at ens ambitioner kun gøre en til en slave og dermed ulykkelig, man kunne ikke tænke på andet end ens ambition, men var det ikke stoikerens ambition om at bevare deres stoiske ro? Hermed blev stoikeren jo en form for en slave; en slave med ambitionen om at bevare den stoiske ro, som man jo kan læse at de var ret besatte med at bevare. Forskellen på den stoiske ambition og den almene ambition, er at den stoiske ambition var helt afhængig af personen selv og ingen ydre påvirkninger kan frarøve denne ambition, mens den almene, normalt er afhængigt af ydre omstændighed (hvis ambitionen er rigdom, berømmelse, magt afhænger disse ambitioner i høj grad om andres meninger eller hvor mange penge man har og dette kan man jo hurtigt miste). Den stoiske ambition er at ’være’ og ikke at ’have’

 

Stoicismens ’ledelse af selvet’ hvilke problemer og hvilke løsninger det kan have

Med den teknologiske udvikling er arbejdet altid tilgængeligt og påtrængende i individets liv og dette betyder at medarbejderen skal være fleksibel og klar til at præstere for arbejdet. Denne sammensmeltning af arbejde og privatliv kan gøre det svært for den moderne medarbejder, at finde balancen i sit liv. De uheldige konsekvenser af dette eksterne pres fra arbejde kan have den virkning at medarbejderen får stress og det er her medarbejderen; skal lede selvet ud fra denne stress-påvirkning. Hvordan leder individet sig så? En moderne coach ville nok fremlægge en strategi på hvordan individet skal håndterer tiden, der er til rådighed fornuftigt eller hvilke selv-hjælpsmetoder individet kan anvende for at håndtere stres og hvilke ambitioner individet skal sætte for at få motivationen op. En læge ville nok dosere en medicin, som afhjælper med stressen.

Stoikeren derimod ville mene at hvorfor personer bliver stressede er ikke så meget presset fra arbejdet, familien osv., men mere vores holdning/vilje til arbejdet. Man kan ikke lede sig selv hvis ens ledelse afhænger af eksterne faktorer; som arbejdet. I ordet ’ledelse af selvet’ betyder at det er en selv og ikke andre der leder en, man diktere selv hvor ens vilje vil hen; man er herre i eget hus og frigjort for de sociale konventioner, normer og dogmer der kan lede en på afveje.

Ens holdning til arbejdet kan derfor transformeres igennem åndelige øvelser, der gør det muligt for en at håndtere ens arbejde bedre og lede sig selv gennem dagen. Man skal ikke bekymre sig over det arbejde man ikke når, fordi det man ikke når, er uden for ens kontrol. Nuet eller øjeblikket er den eneste tid der skal fokuseres på, fordi der er ingen garanti på at man lever i morgen. Denne kontante overvågenhed på nuet (prosoche), gør en til at man leder sig selv i nuet og ikke bliver bekymret for fremtiden, som kan distrahere ens arbejde.

 

Meditare mortem

Meditare mortem ”tænk på døden” var en stoisk meditation anvendt til at man koncentrerer sig på ens handling her og nu, da der er ingen sikkerhed for dagen i morgen. ”You may leave this life at any moment: have this possibiliy in your mind in all that you do, say or think”[16], denne meditation blev brugt af Marcus Aurelius; så han blev fuldt engageret i sit arbejde og en meditation som han brugte for at værdsætte sit liv på denne jord. Ved at ’tænke på døden’ (meditare mortem) ledes man til kun at tage helhjertede beslutninger i nuet og ikke udskyde sine bekymringer derhen, hvor man ingen kontrol har.

Meditationen ’meditare mortem’ gør at ens værdsættelse på at man lever forhøjes, man ved at livet er kort og deraf tager stoikeren intet for givet og ser livet som en unik gave. Stoikeren leder hermed selvet meget rationelt (dvs. efter naturen), da livet er for kort til at lave irrationelle beslutninger.

Viljen bliver her fastforankret og man får indsigt i at det eneste der er under ens kontrol er ens handlinger, alt andet eksternt bekymrer derfor ikke en. Meditationen er en øvelse der forberedte en på at dø og ikke frygte døden, da den er naturlig. Frygten minimeres ved ens konstante overvågenhed ved nuet; man forestiller sig døden og den kan dermed ikke komme bag på en, når døden kommer. Denne attitude føre til at man ikke ser ’værdien’ i et højt profileret job, da man sagtens snart kunne dø. Døden tager ikke hensyn til hvilket job man har, så hvorfor bekymrer sig om hvordan man får en bedre post i virksomheden? Eller at en studerende skriver en stil om stoicismen, må blive betragtet som et spild af tid ifølge stoikerne, da man alligevel ’snart’ kunne dø. Dog hvis man ikke havde en ambition om at studere, ville den studerende så nogensinde have stødt på stoicismen og derfor følt at skrive en stil var spild af tid?

Man ville ransage sig selv og finde det der virkeligt betød noget for en selv. Stoikeren ville nok se en logik i at leve i fattigdom(som man ville komme til hvis man ingen uddannelse ville tage) nok ikke var særlig logisk, men man ville dog ikke søge mod toppen, da dette ville medfører unødvendige bekymringer. Hvad nu hvis man var i toppen, som Marcus Aurelius? Hvordan skulle man så lede sig selv? Han måtte have haft mange bekymringer, men her igen hjælper meditationerne ham i at han kan håndtere livets hårdheder. Marcus Aurelius kobler af og reflekterer over hans gerninger i hans meditationer. Her blev han fri for hans bekymringer og genvandt hans stoiske ro.

Denne selv samme attitude kan også gøre man ikke spilder tiden og gøre det bedst man kan gøre i en given situation, da man ikke er sikker på hvornår den næste opstår. Her bliver man ikke ligeglad, men fokuseret på hvad der kan gøres i øjeblikkets tid.

 

Hvilke problemer kan stoicisme så føre til i individet? Hvis argumentationen lå på at alle har denne livsform ville økonomien nok gå i stå, da vækst ikke er et stoisk ideal, men at leve et simpelt liv fri for materiale goder[17] og hvor glæden lå i at eksistere. Denne livsform hvor man leder det simple stoiske liv, vil for mange være uautentisk og generelt for kedeligt. Det er lettere at leve det konforme liv og dermed mere forførende end at leve et stoisk liv. En moderne stoiker som i antikkens Grækenland ville nok blive udsat for hån[18], da denne livsstil ikke giver mening for den almene borger. Stoikeren kan dermed blive udsat for social udstødelse af sine venner medmindre de også selv var stoikere.

Den rene stoiske livsstil vil nok blive hånet, men det moderne individ kan sagtens med fordel bruge de åndelige øvelser til at lede sig selv bedre gennem livet.


[1] William B. Irvine “A guide to the good life” pp. 29-44

[2] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 83

[3] Stoicisme Power Point – Alexander Carnera

[4] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 85

[5] Ibid. p.88

[6] Michel Focoult ”Brugen af nydelser, seksualitetens historie 2, p. 28

[7] Ibid.

[8] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 102

[9] Michel Focoult ”Brugen af nydelser, seksualitetens historie 2, p. 12

[10] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 102

[11] Ibid

[12] Stoisk filosof kejser af Rom i 161-181 e.Kr.

[13] Marcus Aurelius ”Meditations” bog 7, vers 59

[14] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 92

[15] Ibid., p. 103

 

[16] Marcus Aurelius ”Meditations” bog 2, vers 11

[17] Pierre Hadot ”Philosophy as a way of life” p. 104

[18] Ibid.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s